Danmarks flotteste links golfbane
En links golfbane er for de fleste golfspillere noget helt særligt – en udfordring og oplevelse, som man er villig til at rejse langt efter.
Der er her lagt mange kræfter i at skabe Danmarks flotteste og mest attraktive links golfbane – en 18 hullers golfbane i topklasse, designet af golfbanearkitekt Michael Traasdahl Møller.
Det er en international bane – både i længde, stil og indretning – en drøm for enhver engageret golfspiller.
Golfbanen ejes og drives af enjoy resorts rømø og hver feriebolig har en tinglyst ret til vederlagsfrit spil på golfbanen efter regler fastsat i en brugsretsaftale indgået mellem enjoy resorts og Ejerforeningen.
Som på enhver anden golfbane kræves det dog naturligvis, at man er medlem af en af DGU (Dansk Golf Union) anerkendt golfklub – enten i Danmark eller udlandet. Man kan også vælge at have Rømø Golfklub som sin klub – til et meget favorabelt årskontingent.
Når der bestilles tid til DGU 18 hullers golf skal bestillingen foregå via Golfbox med normale DGU lock-in og bekræftelser
Der er desuden en 9 hullers såkaldt pay and play bane – hvor også nybegyndere kan spille golf. Spil på denne bane forudsætter ikke hverken medlemskab af en golfklub eller forudgående kendskab til golf.